Panserværnsmissil affyret mod rækkehus i Danmark

Syv personer er blevet anholdt for at have affyret en panserværnsraket – også kaldet en panserværnsmissil – mod et rækkehus

Billederne fra den københavnske vestegn viser, at en større eksplosion har fundet sted.

Vinduer på nogle af områdets huse er blæst ind, mens også biler på en nærliggende parkeringsplads viser tydelige tegn på eksplosionens kraft.

Det fremgår desuden, at politiet efter anmeldelsen har været talstærkt til stede sammen med personer i militærtøj, sammen med Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste (EOD) og sammen med politiets egne teknikere.

Onsdag er der nye oplysninger fra Københavns Vestegns Politi, der oplyser, at syv personer er blevet anholdt for at have affyret en panserværnsraket.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste var også på stedet – alle billederne og videoen i artiklen er fra timerne efter anmeldelsen
Politiet var på stedet i mange timer – se flere billeder nederst i artiklen

Det er nu i dag – onsdag – halvanden måned efter, at der blev affyret en panserværnsraket mod et rækkehus i Glostrup, at i alt seks mænd og en kvinde er blevet anholdt og sigtet i sagen.

De syv yngre personer mistænkes for at have haft forskellige roller i angrebet, og fire af de anholdte mænd menes at have haft centrale roller.

Af de centrale skikkelser er to anholdt i hovedstadsområdet, mens en er anholdt i Stockholm i Sverige, og en er anholdt i Köln i Tyskland.

Det skriver Københavns Vestegns Politi torsdag formiddag i en pressemeddelelse.

Retten i Glostrup har berammet et retsmøde onsdag klokken 13.15, hvor anklagemyndigheden vil kræve to af mændene varetægtsfængslet i sagen. Det fremgår inden retsmødet ikke, hvad de præcist er sigtet for, eller hvordan de forholder sig.

Den voldsomme episode med panserværnsraketten udspillede sig natten til den 23. april på Rødkælkevej på den københavnske vestegn. Trods det voldsomme våben kom ingen til skade. Der skete dog omfattende materielle skader.

Anholdelserne af de syv personer har fundet sted i et tæt samarbejde med svensk og tysk politi samt det fælleseuropæiske politisamarbejde Europol, skriver Københavns Vestegns Politi i pressemeddelelsen.

De seks mænd er i alderen 23-28 år, mens kvinden er 21 år.

”Der er grund til at rose det tætte og rigtig gode samarbejde, vi har haft med svensk og tysk politi samt Europol i forbindelse med sagen. Det tætte europæiske samarbejde har været afgørende for dagens aktion,” siger vicepolitiinspektør Morten Rosendal, Københavns Vestegns Politi.

“Efterforskningen fortsætter, og vi kan ikke udelukke, at der kan komme yderligere anholdelser i sagen,” tilføjer han.

Politiets efterforskning peger på, at raketangrebet var en del af et opgør i et kriminelt miljø.

Se & Hør har tidligere skrevet, at det bunder i en konflikt i rockermiljøet, nærmere bestemt mellem personer, der har forbindelse til Hells Angels’ afdeling i Kokkedal, og personer, der tidligere har været en del af Hells Angels i Danmark, men som er flyttet til udlandet.

To af de anholdte i Sverige og Tyskland vil ifølge politiet blive stillet for en dommer med henblik på udlevering til Danmark.

Af hensyn til den videre efterforskning og det kommende grundlovsforhør har Københavns Vestegns Politi ikke yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.

Related Posts

Stor overraskelse: Prins Gustav og prinsesse Carina dukkede op

Prins Gustav og prinsesse Carina dukkede op blandt de kongelige gæster ved kong Carl Gustaf og dronning Silvias guldbryllup. Der var lagt op til en skøn fejring…

Signe er Anders og Lene Beiers højre hånd på Hotel Edelweiss: Sådan er deres forhold

I TV 2 Fri-programmet ”Beier på Alpehotellet” har man kunnet møde Signe Skovbakke Baltzersen, som har købt en lille del af Hotel Edelweiss. Da Signe Skovbakke Baltzersen…

Motorcyklist svæver mellem liv og død

I frontalulykke med bil En motorcyklist fra Norge er fredag fløjet til Rigshospitalet i kritisk tilstand efter et frontalt sammenstød med en bil. Det fortæller Bo Georg…

To teenagere sigtet for drab i Randers

To unge mænd på henholdsvis 16 og 18 år er sigtet for drab på en 20-årig mand, der fredag morgen blev fundet livløs i Gudenåen i Randers….

El demoledor editorial de Cuesta destroza al Gobierno: “Van sumando imputaciones como quien va sumando chorizos”

El presentador desgrana la supuesta trama para desacreditar a los investigadores y el rastro que apunta directamente al presidente del Gobierno. Carlos Cuesta ha dedicado el editorial de La…

Lise Baastrup og ægtemanden har fundet deres drømmehjem: Smider kæmpe millionbeløb

Lise Baastrup og ægtemanden Jacob Dahl har været på jagt efter det helt rigtige hjem til deres familie. Og nu har de fundet deres kommende bolig. Ægteparret…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page