
Prins Gustav og prinsesse Carina dukkede op blandt de kongelige gæster ved kong Carl Gustaf og dronning Silvias guldbryllup.
Der var lagt op til en skøn fejring i slotskirken i Stockholm, da der blev afholdt Te Deum for det svenske kongepar.
Og her var der en lille overraskelse for de fleste.
For uden forudgående offentliggørelse trådte prins Gustav og prinsesse Carina ind i kirken.
Prinseparret var nemlig rejst til Stockholm for at deltage i fejringen af det svenske kongepars imponerende guldbryllup.
Selvom deres ankomst ikke var meldt ud på forhånd, blev de modtaget med store smil.
Blandt de kongelige gæster var også prins Gustavs mor, prinsesse Benedikte, der som altid repræsenterede den danske kongelige familie.

En smilende prinsesse Carina med prins Gustav.
Foto: Hanne Juul