Ninja og Jacob fra “Fede forhold”: Nu er der endelig gang i lagnerne igen

Kiloene er raslet af, og kærligheden buldrer løs – “Fede forhold”-parret Ninja og Jacob nyder endelig hinanden igen

Efter tre år uden lagengymnastik er der igen knald på kærligheden hos Ninja og Jacob fra “Fede forhold”.

Parret, som tidligere fortalte ærligt om deres manglende sexliv, oplever nu en helt ny gnist – og en Jacob, der ser på sin kone, som var det første gang for 16 år siden.

– Det er vi rigtig glade for, det har fjernet rigtig meget dårlig stemning imellem os, fortæller Ninja til SE og HØR og tilføjer, at de er blevet bedre til at finde tid til hinanden.

Fik et chok

I det sidste afsnit af “Fede forhold” fik Jacob sig noget af en overraskelse, da Ninja dukkede op med en makeover, der vendte hele situationen på hovedet.

Pludselig stod kvinden, han havde mødt som helt ung, foran ham igen – bare stærkere og mere selvsikker end nogensinde.

– Jeg blev helt nyforelsket. Det er, som da jeg så hende for 16 år siden, fortæller Jacob i programmet.

Tabte næsten 10 kilo

For selv om Ninja ikke mener, hun er den, der har tabt sig mest i programmet, er resultatet ikke til at tage fejl af.

– Jeg mener, at jeg er den, der har tabt mig mindst i programmet, men det er jo ikke en konkurrence – heller ikke mellem Jacob og mig.

– I løbet af programmet tabte jeg 7,5 kilo, og efterfølgende har jeg tabt 2,4 kilo, så det er blevet til 9,9 kilo indtil nu, fortæller hun.

Jacob har fulgt flot med:

– Jacob tabte sig 11 kilo under programmet og 3 kilo efter, så det er 14 kilo i alt.

De ekstra kilo er forsvundet – men det er ikke det eneste, der har ændret sig.

Jacob bliver blæst bagover af Ninjas forvandling i "Fede forhold".

Jacob bliver blæst bagover af Ninjas forvandling i “Fede forhold”.

 Foto: Cathrine Leonhard Poulsen

Nu taler de ærligt

Efter de udfordrende år uden intimitet har parret nu endelig fundet vej tilbage til hinanden.

– Vores forhold er helt klart blevet bedre, men det er stadig noget, vi arbejder på. Der skal lidt mere til, når man har ventet så længe med at gøre noget ved det, fortæller Ninja.

– Vi er blevet bedre til at sige tingene højt og tale om det i stedet for at gå og lade det gnave for længe. Vi har taget forskellige tiltag for at forbedre vores kommunikation. Der er altid plads til forbedringer – men nu får vi gjort noget ved det, og intimiteten er også tilbage på sporet.

Fra stilstand til forelskelse

Det er ikke til at mærke, at det samme par for få måneder siden fortalte, at de kun havde haft sex én gang på tre år.

Men sådan kan det altså gå, når man får en frisk start – både på motionscyklen og i soveværelset.

Parret har fået gang i snakken igen, og det har gjort dem tættere.

Sådan ser Ninja og Jacob ud i dag.

Sådan ser Ninja og Jacob ud i dag.

 Foto: Privat

Ninja håber, at deres historie kan inspirere andre.

– Mange vil ikke indrømme, at sexlivet er gået i stå, fordi det netop er tabubelagt. Det er også svært at sige det ligeud, men vi kan få mest ud af at være med ved at være 100 procent ærlige omkring det, har hun tidligere slået fast over for SE og HØR.

Related Posts

Stor overraskelse: Prins Gustav og prinsesse Carina dukkede op

Prins Gustav og prinsesse Carina dukkede op blandt de kongelige gæster ved kong Carl Gustaf og dronning Silvias guldbryllup. Der var lagt op til en skøn fejring…

Signe er Anders og Lene Beiers højre hånd på Hotel Edelweiss: Sådan er deres forhold

I TV 2 Fri-programmet ”Beier på Alpehotellet” har man kunnet møde Signe Skovbakke Baltzersen, som har købt en lille del af Hotel Edelweiss. Da Signe Skovbakke Baltzersen…

Motorcyklist svæver mellem liv og død

I frontalulykke med bil En motorcyklist fra Norge er fredag fløjet til Rigshospitalet i kritisk tilstand efter et frontalt sammenstød med en bil. Det fortæller Bo Georg…

To teenagere sigtet for drab i Randers

To unge mænd på henholdsvis 16 og 18 år er sigtet for drab på en 20-årig mand, der fredag morgen blev fundet livløs i Gudenåen i Randers….

El demoledor editorial de Cuesta destroza al Gobierno: “Van sumando imputaciones como quien va sumando chorizos”

El presentador desgrana la supuesta trama para desacreditar a los investigadores y el rastro que apunta directamente al presidente del Gobierno. Carlos Cuesta ha dedicado el editorial de La…

Lise Baastrup og ægtemanden har fundet deres drømmehjem: Smider kæmpe millionbeløb

Lise Baastrup og ægtemanden Jacob Dahl har været på jagt efter det helt rigtige hjem til deres familie. Og nu har de fundet deres kommende bolig. Ægteparret…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page