
Julia Sofia Aastrup og Mark Abildhauge har på Instagram delt den lykkelige nyhed om, at de skal være forældre.
– Alt det, vi drømte om. Vores lille ønskebarn.
Sådan indleder Julia Sofia Aastrup og Mark Abildhauge et fælles opslag på Instagram, hvori de afslører, at de skal være forældre.
Influenceren og træningseksperten har været sammen i en hel del år, og i maj 2024 gik Mark Abildhauge på knæ og friede.
De har også købt et hus sammen, men det har der været en hel del problemer med.
Nu kan de dog glæde sig over, at der kommer en lille ny til familien.
Tidligere på året kunne man på TV 2 se Julia Sofia triumfere i “Først til verdens ende” sammen med søsteren Ida Imilia, men til efteråret venter der altså et helt nyt slags eventyr for Julia Sofia og Mark Abildhauge.