
Premieren på Nykøbing Falster Revyen bød på en rørende afslutning, da Annette Heick og resten af revyholdet overraskede Keld Heick.
Denne torsdag aften var der premiere på Nykøbing Falster Revyen 2026, og for Keld og Hilda Heick var det en helt særlig oplevelse.
Deres datter, Anette Heick, havde nemlig debut i revyen, så de stolte forældre var naturligvis mødt op for at støtte datteren.
Her så de frem til en festlig revy, men Keld Heick havde ikke forudset, hvad der ville ske i slutningen af revyen.
For til hans store overraskelse blev han i slutningen af showet fejret på rørende vis.
Fra scenen blev der fremført en potpourri af Keld Heicks sange, mens der var stående applaus til den mangeårige musiker. Hans datter, Annette Heick, var i front og sang “Under stjernerne på himlen”.
Keld Heick modtog også hele 80 røde roser, hvilket der var en særlig årsag til.
Den 24. februar i år fyldte han 80 år, og det var altså den runde fødselsdag, der på rørende vis blev markeret af datteren og resten af revyholdet.
Keld og Hilda Heick har desuden selv en forhistorie med Nykøbing Falster Revyen, da de i 1990’erne i en periode var direktører for revyen.
I galleriet øverst kan du se alle de skønne billeder af Keld Heick, der bliver overrasket, mens du i videoen herunder kan høre dem sætte ord på revyen og deres tanker om at skulle opleve Annette Heick på scenen.