
Pernille Blume har været hemmelighedsfuld omkring sit kærlighedsliv, men nu afslører hun lykkeligt nyt. Sammen med sin kæreste venter hun barn.
Siden bruddet med den franske svømmer Florent Manaudou har Pernille Blume været hemmelighedsfuld om sit kærlighedsliv, men nu er der lykkeligt nye fra den tidligere svømmer.
Ikke bare har hun fået en kæreste – parret venter også barn sammen.
Det afslører hun på Instagram.
”For 10 år siden opnåede jeg en kæmpe milepæl, da jeg blev Olympisk Mester. Nu, 10 år senere, er det tid til endnu en stor milepæl. Vi kan ikke vente på at møde dig. Sikke en drøm”, skriver 32-årige Pernille Blume til opslaget, hvor man kan se hendes voksende mave samt et par små babysokker.
Man kan også se den kommende kæreste på billederne – men vel at mærke ikke hans ansigt. Pernille Blume afslører heller ikke, hvad den indtil videre hemmelige kæreste hedder.