Flere danskere livstruende kvæstet: Skræmmende detaljer i voldsom togulykke

To tog kolliderede frontalt med hinanden med mindst ti alvorligt kvæstede til følge. Nu ser skræmmende detaljer offentlighedens lys

Det var tilsyneladende en menneskelig fejl, der førte til, at to tog i april kolliderede på Gribskovbanen i Nordsjælland på en strækning med kun ét spor.

I en foreløbig rapport konkluderer Havarikommissionen, at det ene tog kørte forbi Slotspavillonen Station, hvor det skulle være standset og have ventet på, at det andet tog kunne passere.

Herefter passerede toget også togvejens endepunkt, der var markeret med mærket “Stop for U-signal”.

Det var her, at toget allersenest skulle være standset.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Her ses de to tog, der kolliderede – alle billederne og videoen i artiklen er fra timerne efter ulykken
Det ene tog kørte 75 kilometer i timen, mens det andet kørte 60 kilometer i timen – se flere billeder nederst

I stedet kom toget ud på strækningen, hvor der alene er ét spor, og det kolliderede med et modkørende tog mellem Slotspavillonen og Kagerup.

Ulykken fandt sted den 23. april. 10 kom alvorligt til skade, mens 12 fik lettere skader.

Der er i undersøgelsen ikke fundet nogen tegn på svigt i hverken de signaltekniske systemer eller på materiellet. Det fortæller Klaus Jensen, der er enhedsleder for Jernbaneenheden i Havarikommissionen.

– Det er først nu, at vi fastslår, at der er tale om en signalforbikørsel af toget, der kørte fra Slotspavillonen, siger Klaus Jensen.

Adspurgt, om det dermed slås fast, at der er tale om en menneskelig fejl, lyder hans korte svar:

– Ja.

Men der kan være flere årsager til det.

– Ulykker sker som regel som følge af en kombination af flere uheldige omstændigheder, og det er dem, vi er ved at kigge nærmere ind i nu, siger Klaus Jensen.

I rapporten fremgår det, at toget, der passerede stationen og mærket med besked om at stoppe, var blevet tilmeldt togradioen med et forkert tognummer.

Det var lokomotivføreren, der havde indtastet nummeret forkert, inden toget afgik fra Hillerød.

Da toget passerede mærket “Stop for U-signal”, udløste det en alarm hos en stationsbestyrer, der fandt ud af, at toget var på vej ud på strækningen mod Kagerup, hvor det modkørende tog kom.

Stationsbestyreren forsøgte at få fat i lokomotivføreren via radioen, men kunne ikke finde tognummeret på radioens display. Derfor kontaktede stationsbestyreren lokomotivføreren i det andet tog og bad vedkommende om at standse sit tog hurtigst muligt.

Den lokomotivfører iværksatte straks en farebremsning og forlod førerrummet. Lokomotivføreren i det første tog forlod sit førerrum, da det modkørende tog kom til syne.

Togene kolliderede klokken 06.27 torsdag den 23. april. I kollisionsøjeblikket kørte det ene tog cirka 75 kilometer i timen, det andet cirka 60. Blandt de alvorligt tilskadekomne i ulykken var de to lokomotivførere.

Havarikommissionen ved endnu ikke, hvilken betydning det fik om nogen, at det ene tog var tilmeldt togradioen med et forkert nummer. Det er blandt det, som der skal ses på i den videre undersøgelse.

Klaus Jensen understreger, at Havarikommissionens undersøgelse ikke går ud på at placere ansvar eller skyld.

Det er alene en sikkerhedsundersøgelse, og formålet med den er at se, hvad der skete, så der kan gives anbefalinger til, hvordan man kan undgå, at lignende sker igen.

Dansk Jernbaneforbund skriver i en kommentar, at det er dokumenteret i rapporten, at der er sket en kæde af fejl.

– Det vil være helt forkert at placere det endelige ansvar, før alle undersøgelserne er afsluttet, og alle relevante forhold er grundigt belyst.

Havarikommissionen oplyser, at der typisk går omkring et år, før den endelige rapport om en alvorlig hændelse såsom denne ligger klar.

/ritzau/

Related Posts

Medier: Bonnie Tyler er vågnet fra koma 

Efter flere ugers bekymringer er sangstjernen vågnet op fra koma. Musikeren Bonnie Tyler er vågnet fra koma. Det skriver flere internationale medier herunder VG.  »Bonnie er ikke længere…

Kim Larsen har syv numre på Top100: Ifølge Hjalmer er farens bedste sang ikke iblandt

Kim Larsen var den kunstner, der havde allerflest sange med på Top100. Ifølge hans søn Hjalmer er farens bedste sang dog ikke med på listen. Efter flere…

Kim Larsen har syv numre på Top100: Ifølge Hjalmer er farens bedste sang ikke iblandt

Kim Larsen var den kunstner, der havde allerflest sange med på Top100. Ifølge hans søn Hjalmer er farens bedste sang dog ikke med på listen. Efter flere…

Sammen med sin efterskole: Prinsesse Josephine overraskede i Aarhus

Prinsesse Josephine overraskede, da hun i går snørede løbeskoene i Aarhus sammen med efterskolen. Tusindvis af løbere indtog i går, søndag den 14. juni, Aarhus’ gader for…

Lægerne kæmper nu for kvinder: Flyves til hospitalet

To kvinder er blevet bragt på hospitalet efter en alvorlig ulykke på en landevej. Politiet oplyser til Presse-fotos.dk, at den ene er fløjet i en lægehelikopter, mens…

Sammen med sin efterskole: Prinsesse Josephine overraskede i Aarhus

Prinsesse Josephine overraskede, da hun i går snørede løbeskoene i Aarhus sammen med efterskolen. Tusindvis af løbere indtog i går, søndag den 14. juni, Aarhus’ gader for…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page