Tv-værten Tina Müller var meget berørt under LykkeCup i Herning, hvor dronning Mary også var til stede.
Stemningen var i top i Boxen i Herning lørdag den 6. juni, hvor dronning Mary var til stede sammen med flere kendte ansigter.
Mary skulle overvære årets LykkeCup, der er et stævne for 900 børn og unge, som er med i håndboldfælleskabet LykkeLiga.
Dronningen deltog som frontkvinde for Mary Fonden, hvor hun glædede sig til at heppe iført den røde LykkeLiga-trøje.
Med til eventet i Herning var også DR-værten Tina Müller.

Tina Müller og dronning Mary var begge til LykkeCup i Herning.
Foto: René Schutze
Rørt til tårer
Undervejs blev sportsværten dybt berørt.
Annonce
På scenen i Boxen kunne Tina Müller ikke holde tårerne tilbage, da hun fik store klapsalver fra de mange glade håndboldspillere i LykkeLiga.
På scenen stod også Rikke Nielsen, stifter af LykkeLiga.