Politi og redningstjeneste rykkede onsdag morgen ud til en mulig drukneulykke på det nordlige Bornholm
Kvinde erklæret død efter drukneulykke
En 74-årig kvinde er død efter en drukneulykke på Bornholm.
Hun blev fundet af politiets drone ved Sandkås.
Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.
En 74-årig kvinde fra Sønderjylland er blevet erklæret død efter en drukneulykke på Bornholm.
Det oplyser Bornholms Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Kvindens pårørende er underrettet.
Kom i problemer
Onsdag morgen var politiet og redningstjenesten til stede ved en mulig drukneulykke på Sandkås på det nordlige Bornholm.
Det oplyser Lene Bistrup, der er kommunikationsmedarbejder hos Bornholms Politi.
Politiet fik anmeldelsen klokken 8.09, hvor en badende kvinde var kommet i problemer i vandet.
Fundet med drone
Politiet, brandvæsenet og Forsvarets redningstjeneste rykkede efterfølgende ud til stedet, hvor hun blev lokaliseret af politiets drone.
Hun blev efterfølgende bjærget og fløjet til Rigshospitalet.
