
Siden torsdag har Midt- og Vestsjællands Politi efterlyst en 16-årig pige.
Lørdag aften lyder meldingen fra politikredsen, at eftersøgningen er slut – pigen er fundet død.
– Familien er underrettet. Umiddelbart skønner politiet ikke, er der er noget mistænkeligt ved dødsfaldet, som betragtes som en ulykkelig hændelse. Der vil blive gennemført et retslægeligt ligsyn i de kommende dage. Vi skal anmode om, at navn og billeder fjernes fra artikler om den efterlyste person, lyder det på Politi Update.
Den 16-årige pige blev lørdag fundet død omkring klokken 18.00 i en bevoksning ved Asnæs.
Pigen havde været væk siden torsdag klokken 14.30, hvor hun forsvandt fra en adresse på Vestsjælland.