Ægteparret Natasja Crone og Rasmus Tantholdt ser frem til en dejlig sommer i Danmark.
Den skal dog ikke tilbringes til lands, men derimod til vands.
– Vi rejser ofte væk fra Danmark om vinteren, men om sommeren er det den ultimative frihed at være ude på havet. Der er ikke noget tøj, der skal vaskes, og der er ikke nogen telefoner, der skal svares. Det er meget ”the simple life”, fortalte Natasja Crone med et smil, da BILLED-BLADET mødte parret til Gun-Britt Zellers 50-års jubilæum.

Ægteparret Natasja Crone og Rasmus Tantholdt var i højt humør, da de fejrede Gun-Britts jubilæum.
Foto: Hanne Juul
Lidt som en campingvogn
Ægtemanden måtte dog lige tilføje, at det ikke ligefrem er som at bo på et luksushotel.
Annonce
– Ja, men det er jo ikke et liv i luksus, for så stor en båd har vi heller ikke. Nogle ville nok sige, at det er en campingvogn på vandet, men det er det også lidt for at være helt ærlig, erkendte Rasmus Tantholdt og tilføjede:
– Man skal være meget glade for hinanden for at kunne sove der sammen, og det er vi heldigvis!