
Politiet blev kaldt ud til en personpåkørsel omkring Rødkildevej i Vejle meget tidligt søndag morgen.
– Politi og redning er færdige på stedet og togtrafikken er normaliseret. En person er afgået ved døden, og det mistænkes ikke, at der ligger en kriminel handling bag dødsfaldet, melder Sydøstjyllands Politi.
De pårørende er underrettet.
Togtrafikken var tidligere indstillet på strækningen, men DSB meldte ud lidt før klokken 06, at der igen kørte tog på strækningen mellem Horsens og Vejle.
Politiet har ikke yderligere oplysninger for nuværende omkring sagen.
Der blev meldt ud om personpåkørslen af politiet klokken 04.33.