På en topliste heftigt præget af Kim Larsen, topper Alberte Windings hit fra 1991 DR’s liste over de bedste danske sange nogensinde

”Lyse nætter”, ”Kvinde min” og ”Pianomand”.
Sådan lyder danskernes dom over, hvilke danske sange der er de bedste nogensinde.
Fredag har DR’s projekt Top100 nået sin afslutning, og her står det klart, at Kim Larsen har en stor plads i danskernes hjerte.
Reality Awards 2026
DR har i tre uger i et stort fællesprojekt over alle radiokanaler fået lytterne til at stemme på de danske sange, som lytterne bedst kunne lide.
Omkring 300.000 stemmesedler er indgivet og der er samlet afgivet 1,5 millioner stemmer på sange.
Kim Larsen har foruden ”Kvinde min”, som han lavede med Gasolin, og Pianomand” også ”Om Lidt og ”De smukke unge mennesker” i top-10.
Annonce
Øverst ligger dog Alberte Windings ”Lyse nætter” fra 1991.
Ifølge Højskolesangbogen.dk skrev Aske Bentzon melodien allerede i 1987, men det var altså først fire år siden, at danskerne kunne høre den med Albertes vokal på.
Top 20
20: Anne Linnet – ‘Tusind stykker’
19: Kim Larsen – ‘Midt om natten’
18: Volbeat – ‘For evigt’
17: Grethe & Jørgen Ingmann – ‘Dansevise’
16: D-A-D – ‘Sleeping My Day Away’
15: Benny Andersen & Povl Dissing – ‘Svantes lykkelige dag’
14: Sort Sol – ‘Let Your Fingers Do The Walking’
13: Dizzy Mizz Lizzy – ‘Silverflame’
12: C.V. Jørgensen – ‘Costa del Sol (En inciterende flamenco)’
11: Thomas Helmig – ‘Málaga’
10: Brødrene Olsen – ‘Smuk som et stjerneskud’
09: Lars Lilholt Band – ‘Kald det kærlighed’
08: Natasja – ‘Gi’ mig Danmark tilbage’
07: Kim Larsen & Bellami – ‘De smukke unge mennesker’
06: Andreas Odbjerg – ‘I morgen er der også en dag’
05: Anne Linnet – ‘Forårsdag’
04: Kim Larsen & Bellami – ‘Om lidt’
03: Kim Larsen & Bellami – ‘Pianomand’
02: Gasolin’ – ‘Kvinde min’
01: Alberte – ‘Lyse nætter’
Kilde: DR
DR skriver fredag, at “Lyse nætter” var at finde i top fem i samtlige aldersgrupper fra 19 år og frem.
– Kigger man fra 30 år og op, var sangen faktisk nummer ét hos alle aldersgrupper, og kun brugerne mellem 0 og 18 år havde – som de eneste – slet ikke ‘Lyse nætter’ i top 10.
– Fordelingen er også den samme blandt de brugere, der har afgivet deres køn. Her har både mænd og kvinder ‘Lyse nætter’ i top, skriver statsradiofonien.
DR har hver dag i denne uge afsløret 20 sange om dagen på den store top-100-liste.