‘Min kæreste er gravid – jeg skal begynde på arbejde i morgen’

En 32-årig mand er blevet kendt skyldig i grov vold og voldtægt mod en 31-årig kvinde. Manden var også tiltalt for vold mod to af deres fælles børn, men det blev han frikendt for

“Jeg vil gerne have styr på mine forhold. Min kæreste er gravid, og jeg skal begynde på arbejde i morgen.”

Sådan sagde den 32-årige Kenni Petersen tirsdag eftermiddag, da han blev idømt fire års fængsel i en voldtægts- og voldssag.

Ordene faldt, da den 32-årige mand fandt ud af, at han skulle fængsles direkte efter dom og altså ikke kom hjem til sig selv.

Protesten hjalp dog ikke noget.

“Af hensyn til grovheden af det, du er blevet fundet skyldig i, så kræver hensynet til retshåndhævelsen, at du bliver fængslet,” sagde dommer Pia Blaabjerg Andersen ifølge JydskeVestkysten.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Det var ved Retten i Sønderborg, at 32-årige Kenni Petersen tirsdag eftermiddag blev kendt skyldig i grov vold, trusler, voldtægt og psykisk vold mod sin nu ekskæreste, der er 31 år.

Ud over de forbrydelser blev Kenni Petersen også kendt skyldig i at have delt intime fotos og videoklip af ekskæresten på det sociale medie X samt for ti gange at have brudt et tilhold til hende.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

‘Den psykiske vold og truslerne fandt sted fra juni 2021 til oktober 2024, mens familien boede sammen i Tønder, og udviklede sig til et tilfælde af voldtægt samt flere tilfælde af vold af særlig rå, brutal og farlig karakter samt mishandling,’ lyder det i pressemeddelelsen.

Kenni Petersen var ifølge JydskeVestkysten også tiltalt for vold mod to af han og den 31-årige ekskærestes fælles børn, men det blev han frikendt for.

Kenni Petersen har sagen igennem nægtet sig skyldig i de alvorligste forhold, men han har erkendt, at det er ham, der har delt de intime fotos og videoer af hende, og han erkender også, at han har overtrådt tilholdet.

Ud over de fire års fængsel i sagen, er han også dømt til at betale den 31-årige ekskæreste 100.000 kroner i erstatning.

Kenni Petersen har ikke siddet varetægtsfængslet op til afsagt dom.

Han har udbedt sig betænkningstid i forhold til at anke.

Related Posts

Stor overraskelse: Prins Gustav og prinsesse Carina dukkede op

Prins Gustav og prinsesse Carina dukkede op blandt de kongelige gæster ved kong Carl Gustaf og dronning Silvias guldbryllup. Der var lagt op til en skøn fejring…

Signe er Anders og Lene Beiers højre hånd på Hotel Edelweiss: Sådan er deres forhold

I TV 2 Fri-programmet ”Beier på Alpehotellet” har man kunnet møde Signe Skovbakke Baltzersen, som har købt en lille del af Hotel Edelweiss. Da Signe Skovbakke Baltzersen…

Motorcyklist svæver mellem liv og død

I frontalulykke med bil En motorcyklist fra Norge er fredag fløjet til Rigshospitalet i kritisk tilstand efter et frontalt sammenstød med en bil. Det fortæller Bo Georg…

To teenagere sigtet for drab i Randers

To unge mænd på henholdsvis 16 og 18 år er sigtet for drab på en 20-årig mand, der fredag morgen blev fundet livløs i Gudenåen i Randers….

El demoledor editorial de Cuesta destroza al Gobierno: “Van sumando imputaciones como quien va sumando chorizos”

El presentador desgrana la supuesta trama para desacreditar a los investigadores y el rastro que apunta directamente al presidente del Gobierno. Carlos Cuesta ha dedicado el editorial de La…

Lise Baastrup og ægtemanden har fundet deres drømmehjem: Smider kæmpe millionbeløb

Lise Baastrup og ægtemanden Jacob Dahl har været på jagt efter det helt rigtige hjem til deres familie. Og nu har de fundet deres kommende bolig. Ægteparret…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page