
Kronprinsen fik god opbakning fra familien, da han blev udnævnt til sekondløjtnant.
Det var en stor dag for kronprins Christian, da han torsdag blev udnævnt til sekondløjtnant.
Det skete ved en festlig markering på Gardehusarkasernen i Slagelse, hvor kronprins Christian og hans soldaterkammerater blev udnævnt foran deres familier.

Det var en festlig dag på Gardehusarkasernen i Slagelse, da kronprins Christian og hans soldaterkammerater blev udnævnt til sekondløjtnanter.
Foto: Hanne Juul
Det var på forhånd meldt ud i kongehusets kalender, at kong Frederik og dronning Mary ville deltage på kronprins Christians store dag.
Men det kom som en dejlig overraskelse, at det ikke kun var kronprinsens mor og far, men også flere af hans søskende, der var mødt op for at fejre ham!
Prins Vincent og prinsesse Josephine var nemlig også med på deres storebrors store dag.

Familien var med på kronprins Christians store dag.
Foto: Hanne Juul

Familien var med på kronprins Christians store dag.
Foto: Hanne Juul
Kronprinsen måtte dog undvære prinsesse Isabella, da hun i disse dage har travlt med sin studentereksamen.
Prinsesse Isabella går i 3. G på Øregård Gymnasium og bliver student senere på måneden.

Der var store smil hos familien, da kronprins Christian blev udnævnt til sekondløjtnant.
Foto: Hanne Juul

Der var store smil hos familien, da kronprins Christian blev udnævnt til sekondløjtnant.
Foto: Hanne Juul
Kronprins Christian påbegyndte løjtnantuddannelsen sidste år i august, og nu har han så taget endnu et skridt i sin militære karriere.
Efter sommerferien skal kronprinsen gøre tjeneste ved Den Kongelige Livgarde som delingsfører for værnepligtige menige på indkaldelseshold august 2026 på Garderkasernen i Høvelte.