
Tv-værten Sara Lygum mødte den store kærlighed under en ferie sydpå, og i dag er de gift og flyttet sammen.
Sara Lygum var single og mor til to, da hun for fire år siden mødte den store kærlighed et noget uventet sted.
Den fynske tv-vært sad i et fly på vej til Mallorca med sine børn, da hun kom til at sidde ved siden af en fremmed mand ved navn Jonas.
De faldt i snak, og skæbnen ville, at de skulle bo på det samme hotel på Mallorca.
Resten er historie. I dag er de gift, og Sara Lygum tænker tilbage på mødet med Jonas med et smil på læben.
– Det var i en periode, hvor jeg gik og tænkte, at det var fedt bare at være mig selv. Men når man mindst venter det og har pakket alt sit grimmeste tøj til en ferie med sine børn, så møder man kærligheden, har Sara Lygum udtalt til BILLED-BLADET.

Sara Lygum mødte ægtemanden Jonas Kromann-Larsen på en ferie til Mallorca i 2022. I dag er de gift.
Foto: Alex Tran
En stor børneflok
TV 2-værten fandt hurtigt ud af, at hun havde en vildt god kemi med Jonas Kromann-Larsen, der til daglig arbejder som praktiserende læge i Give.
Annonce
De mødtes to dage efter, at de var kommet hjem til Danmark, og har ikke sluppet hinanden siden.
Sara Lygum og Jonas blev gift ved et romantisk bryllup i august 2024, og i 2025 købte de et hus sammen i Odense, som de er ved at renovere.
Hun er mor til sønnen Oskar på 18 år og datteren Astrid på 15 år, mens Jonas har tre døtre.
Sara Lygum kan opleves som vært på sæson 5 af ”Vi drukner i rod”.