
En mand og en kvinde kom til skade i et frontalt sammenstød på Hammelvej øst for landsbyen Houlbjerg i Favrskov.
Det oplyser vagtchef Dion Emdal fra Østjyllands Politi mandag aften i en skriftlig opdatering.
Ulykken skete omkring klokken 16.00, og Ifølge operationschef Anders Fonnesbæk fra Beredskab & Sikkerhed blev beredskabet kaldt til stedet med indsatsleder, tankvogn og sprøjte samt redningsmandskab.
Vejen blev i forbindelse med undersøgelser af ulykkens omstændigheder spærret for trafik frem til klokken 19.30.
De tilskadekomne er en 40-årig mand og en 76-årig kvinde. De blev begge bragt til Aarhus Universitetshospital i Skejby.
Her er de undersøger og meldes ifølge politiet uden for livsfare.
