To biler er kørt frontalt sammen på Hammelvej øst for landsbyen Houlbjerg i Favrskov. Det bekræfter Beredskab & Sikkerhed for TV2 Østjylland.
Ifølge operationschef Anders Fonnesbæk fra Beredskab & Sikkerhed er en patient overgivet til en ambulance.
Beredskabet er kaldt til stedet med indsatsleder, tankvogn og sprøjte samt redningsmandskab.
Vejen er ifølge en myndighedsmeddelelse fra Østjyllands Politi spærret for trafik. Her fremgår det også, at ulykken er alvorlig.
Spærringen af vejen er fra Houlbjergvej mod vest til Villungsvej mod øst, skriver vagtchef Dion Emdal fra politiet.
