Chokerende scener

En mand er blevet hastet på Rigshospitalet efter en alvorlig ulykke på Amager. Manden er foran hans pårørende blevet kørt ned af en lastbil

Torsdag eftermiddag omkring klokken 16.39 har Københavns Politi sammen med Hovedstadens Beredskab modtaget en anmeldelse om en alvorlig færdselsulykke på Amager.

Det bekræfter vagtchef ved Københavns Politi Mads Østermark over for Presse-fotos.dk.

“Anmeldelsen lyder på, at en mand er fastklemt under en lastbil,” siger han i den forbindelse.

Billeder fra stedet viser, at beredskabsstyrkernes arbejde rigtig nok centrerer sig om en lastbil, hvor store afskærmninger er blevet sat op.

Derudover ses det også, at lægebil og ambulancer er til stede.

“En person er bragt væk i en ambulance med udrykning og to patruljer som politieskorte,” siger Presse-fotos.dks udsendte.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Her ses afskærmningerne som brandvæsenet sætter op – Presse-fotos.dk advarer mod voldsomme billeder nederst

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte er lastbilulykken sket på Amager Landevej i Kastrup.

Det bekræfter Københavns Politi.

“Det er en ældre mand i slutningen af 80’erne, der som fodgænger er blevet kørt ned af lastbilen. Han er ved bevidsthed, men er blevet bragt til Rigshospitalet,” siger vagtchef Mads Østermark.

Hvordan vil du beskrive hans tilstand?

“Han er tilskadekommen og har et alvorligt benbrud – men når der er tale om en ældre mand, er det svært at sige, hvordan det pludselig udvikler sig,” siger vagtchefen.

Senere lyder meldinger, at manden er i kritisk tilstand.

Har der været behov for underretning af pårørende?

“Pårørende var til stede, da ulykken skete – så de er informeret,” siger vagtchefen, som ikke vil komme nærmere ind på, hvem af mandens pårørende som så ulykken.

Københavns Politi kender på nuværende tidspunkt ikke de nærmere omstændigheder til lastbilulykken, men det er i færd med at blive undersøgt.

“Vi ved endnu ikke, om manden har forsøgt at krydse vejen, om lastbilchaufføren har været uopmærksom, eller hvad ulykken skyldes,” siger vagtchef Mads Østermark.

Han forventer, at beredskabet vil være på stedet i omkring en time endnu fra klokken 17.00.

“Det er for tidligt at sige, om lastbilchaufføren bliver sigtet for noget,” lyder de slutteligt fra vagtchefen.

Presse-fotos.dk følger sagen …

Related Posts

Ulykke i hjemmet koster 33-årig mand livet

Politi og redning rykkede søndag morgen ud efter anmeldelse om en ulykke i Pandrup. En 33-årig mand mistede søndag morgen livet på en adresse på Lundbakvej ved…

Positiv melding: Christian Eriksen sagde hej til familien, inden han blev kørt på hospitalet

Christian Eriksen faldt om under en testkamp søndag aften, men kunne selv gå fra banen og var omgivet af sin familie. Da fodboldlandsholdet spillede testkamp søndag aften,…

Christian Eriksen falder om: Kampen er afbrudt

Christian Eriksen er ved bevidsthed og er selv gået fra banen efter nervepirrende minutter Christian Eriksen faldt søndag aften om under en testkamp for det danske fodboldlandshold…

Christian Eriksen sagde hej til familien, inden han blev kørt på hospitalet

Christian Eriksen faldt om under en testkamp søndag aften, men kunne selv gå fra banen og var omgivet af sin familie. Da fodboldlandsholdet spillede testkamp søndag aften,…

LIVE: Det danske landshold spiller mod Ukraine

Der er kampstart 18:30 på Nature Energy Park i Odense, hvor Danmark har foretaget seks ændringer i forhold til kampen mod DR Congo Kampen afbrudt Kampen er…

Nikolaj Jacobsen spillede dronningen fri i sidste sekund

Da der var stjernekamp i Boxen i anledning af det store håndboldstævne LykkeCup, viste dronning Mary og herrelandsholdets supertræner Nikolaj Jacobsen, at de svinger godt sammen på…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page