En mand er torsdag eftermiddag blevet kørt ned af en lastbil på Amager.
Det skriver Ekstra Bladet.
Ulykken er sket på Amager Landevej.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 16.28.
Manden – en ældre mand – er ved bevidsthed.
– Men det er altid alvorligt, når man har med ældre folk at gøre, og især når der også indgår en lastbil, siger Københavns Politis vagtchef til Ekstra Bladet.

I forbindelse med ulykken har redningsmandskab stillet en afskærmning op, så man kan arbejde i fred med den ældre, tilskadekomne mand.